|
peteralsted.dk BETA
hjem udgivelser presse etc. om blog kontakt

JEG ER fra Århus / 8270 / Bakkerne og har siden 1997 - med pitstop i ind- og udland - været bosat i København og har arbejdet i den danske filmbranche, læst engelsk og kommunikation, gået på forfatterskole og blevet Cand.mag i medievidenskab og bosatte mig i 2009 i Brooklyn med et legat fra KU for at researche til mit speciale om fremtidens litteratur, hvor jeg boede i McKibbin Street 248 i East Williamsburg med en indianer, en tyrker, en nigerianer og en jøde, og jeg blev konstant mindet om at livet på godt og ondt kan leves på mange måder og pludselig tager røven på en, når man mindst venter det, og nu er jeg tilbage i Danmark og husker på, at man en gang imellem bør vende tingene - og sig selv - på hovedet og frem for alt ikke tage livet for alvorligt. Mange ting inspirerer mig: dette interview fx fra 1937 i Jydske Digtere i Forhør med min oldefar Peter Alsted, mine nære venner, mystikere og vejrfænomener, kvinder og ny litteratur og en sort kaffe på siden, eleverne fra Ndakaru brydeskole i Senegal, at se på månen gennem en kikkert og blive mindet om, at jeg bor på en planet, eller fx Norman Mclarens fantastiske PAS DE DEUX: se de to dele her og her. Jeg prøver at leve efter ikke at sætte andre i båse og kasser og forsøger at bryde med de fordomme, jeg selv bliver mødt med. En balance, det ikke altid lykkes mig at mestre. En proces, der nok aldrig slutter.
Læs mit CV mm. på LinkedIn her. |